BEGIN:VCALENDAR
VERSION:2.0
PRODID:-//Nej til EU - ECPv6.18.0//NONSGML v1.0//EN
CALSCALE:GREGORIAN
METHOD:PUBLISH
X-WR-CALNAME:Nej til EU
X-ORIGINAL-URL:https://nejtileu.dk
X-WR-CALDESC:Begivenheder for Nej til EU
REFRESH-INTERVAL;VALUE=DURATION:PT1H
X-Robots-Tag:noindex
X-PUBLISHED-TTL:PT1H
BEGIN:VTIMEZONE
TZID:UTC
BEGIN:STANDARD
TZOFFSETFROM:+0000
TZOFFSETTO:+0000
TZNAME:UTC
DTSTART:20250101T000000
END:STANDARD
END:VTIMEZONE
BEGIN:VEVENT
DTSTART;TZID=UTC:20261112T170000
DTEND;TZID=UTC:20261127T183000
DTSTAMP:20261028T091043Z
CREATED:20261028T091028Z
LAST-MODIFIED:20261028T091043Z
UID:1158-1794502800-1795804200@nejtileu.dk
SUMMARY:Hvad vil Norden med EU? (Aalborg)
DESCRIPTION:Den geopolitiske uro i verden sætter dagsordenen i de nordiske lande\, og EU-debatten er i flere lande begyndt at spire på ny. Er Norge\, Grønland\, Færøerne og Island på vej ind i Unionen? \nDEO holder debatmøde om emnet. \nDe nordiske lande har hver sin historie og tilknytning til EU. Danmark\, Finland og Sverige blev medlem af EU i henholdsvis 1973 og 1995. Norge og Island står udenfor\, men de er via EØS-samarbejdet en del af det indre marked. Grønland og Færøerne er ikke medlem af EU. Grønland har dog været medlem\, men meldte sig ud efter en folkeafstemning i 1985. De nordiske lande har således meget forskellige relationer til EU\, men store forandringer kan være på vej. \nDe seneste års kriser\, krig i Europa og det ustabile globale magtbillede har fået landene til at gentænke deres sikkerhedspolitiske position\, så sikkerheden i Norden og Europa kan styrkes. Danmark har for eksempel stemt for at fjerne sit forsvarsforbehold i 2022\, Finland og Sverige er blevet fuldgyldige medlemmer af NATO\, og de nordiske lande har alle hævet deres forsvarsbudgetter. I de fire lande\, der ikke er medlem af EU\, er EU-debatten begyndt at blomstre på ny. \nDet storpolitiske spil mellem USA og EU\, og Donald Trumps gentagne forsøg på at erhverve sig Grønland\, har fået de nordiske lande til at rykke tættere sammen i bussen. EU-Kommissionen åbnede for første gang et kontor i Grønland i 2024 for at styrke samarbejdet\, og Frankrig har åbnet et konsulat i landet. En meningsmåling fra december 2024 viser\, at 60 procent af de adspurgte grønlændere ville stemme ja til EU-medlemskab\, hvis der blev afholdt en ny folkeafstemning. \nNorge har et tæt samarbejde med EU som er baseret på EØS-aftalen\, hvor Norge er en del af EU’s indre marked\, og Schengen-samarbejdet\, hvor borgere kan rejse frit mellem Norge og de øvrige Schengen-lande. Norge har ved to folkeafstemninger i 1972 og 1994 stemt nej til at være medlem af EU. Men i 2025 viste en meningsmåling\, at flere nordmænd ville stemme ja til EU-medlemskab end for bare to år siden\, og flere unge nordmænd ønsker en ny debat og folkeafstemning om EU-medlemskab. \nFærøerne er ikke en del af EØS-samarbejdet i EU\, men har stadig et tæt bånd til EU gennem specifikke bilaterale aftaler blandt andet indenfor fiskeri\, handel og forskning. EU er Færøernes største handelspartner\, og Færøerne er en del af EU’s politik for Arktis. \nDen 29. august 2026 skal islændingene stemme om\, hvorvidt Island skal genoptage de formelle tiltrædelsesforhandlinger med EU som ellers blev sat i bero i 2013 og skrinlagt i 2015 efter\, at de i sommeren 2009 søgte om optagelse som konsekvens af finanskrisen. Det er den geopolitiske uro der har fået spørgsmålet til at dukke op igen. \nKom til oplæg og debat\, hvor vi sætter fokus på de nordiske landes historie og forhold til EU – og samarbejdet mellem EU og landene. \nVi vil bl.a. debattere: \n\nVil EU få flere nordiske medlemmer i de kommende år?\nKan et styrket nordisk sikkerhedssamarbejde bidrage til sikkerheden på tværs af hele Europa?\nHvad er EU’s interesser i de nordiske lande – og de nordiske landes interesser i EU?\nHvordan forholder EU sig til den anspændte situation i Arktis?\n\nOplægsholdere \n\n\n\n\n\n\n\n\n\nJens Blom-Hansen\nJens Blom-Hansen er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Her forsker han blandt andet i EU\, europæisk politik\, EU’s politisk-administrative system og forholdet mellem politikere og embedsmænd. \n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\nJesper Willaing Zeuthen\nJesper Willaing Zeuthen er lektor ved Institut for Samfund og Politik på Aalborg Universitet. Han er en del af AAU Arctic\, som er Aalborg Universitets center for arktisk relateret forskning. Jesper forsker i Kinas politik og samfund\, Kinas forhold til Grønland og stormagtskonkurrencen i Arktis. \n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\nAaja Chemnitz\nAaja Chemnitz er tidligere medlem af Folketinget med mange års erfaring inden for grønlandske\, nordiske og internationale forhold. I dag arbejder hun som forretningskvinde og rådgiver med fokus på strategi\, ledelse\, arktiske forhold og relationerne mellem Grønland\, Norden og EU. \n\n\n\n\n\n\nModerator: Tina Mensel\, projektchef i DEO. \nI forbindelse med mødet kan du købe DEO’s nye bog om emnet for kr. 50. DEO-medlemmer får tilsendt bogen direkte forud for mødet. \nTilmelding er nødvendig \nLignende møder holdes andre steder i landet. Se mere på: DEO | Demokrati i Europa Oplysningsforbundet.
URL:https://nejtileu.dk/event/hvad-vil-norden-med-eu-aalborg/
LOCATION:Aalborg Hovedbibiotek\, Rendsburggade 2\, Aalborg\, 9000
CATEGORIES:Ekstern aktivitet,Offentligt arrangement
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;TZID=UTC:20261119T190000
DTEND;TZID=UTC:20261119T203000
DTSTAMP:20261028T091719Z
CREATED:20261028T091719Z
LAST-MODIFIED:20261028T091719Z
UID:1164-1795114800-1795120200@nejtileu.dk
SUMMARY:Datacentre: Skal Danmark være hele EU’s serverrum?
DESCRIPTION:EU vil tredoble sin datacenter-kapacitet over de næste fem til syv år for at øge sin teknologiske suverænitet. Datacentrene forbruger enorme mængder strøm og fylder i landskabet\, men har vi råd til at sætte en stopper for dem? Det holder DEO et debatmøde om. \nLokale borgere er flere steder rundt i landet begyndt at samle sig i borgergrupper\, som er imod udbygningen af nye datacentre. I lokalsamfundene er det ofte spørgsmål om vand\, strøm og placering\, der fylder mest. I Holbæk har man allerede afholdt det første borgermøde om opførelsen af et hyperscale-datacenter i byen. Datacentret vil komme til at seksdoble Holbæk Kommunes elforbrug\, hvilket vil udfordre kommunens mål om at blive selvforsynende med vedvarende energi i 2030. \nDet danske landskab fungerer som et nordeuropæisk knudepunkt\, hvor vi har 50 datacentre spredt ud over landet. Det er især den høje andel af grøn strøm i det danske elnet\, der gør det attraktivt for tech-selskaberne at placere datacentrene her. Der er yderligere planer om at bygge mere end 30 datacentre de næste år\, og de vil have et elforbrug dobbelt så stort som hele Danmarks\, når vi bruger mest. \nDen massive udbygning af datacentre sker på baggrund af\, at EU ønsker at tredoble sin datacenter-kapacitet i løbet af de næste fem til syv år. Ifølge Ursula von der Leyen skal Europa skal være førende på kunstig intelligens\, og datacentrene skal ligge på EU’s territorium for at gøre EU mindre afhængigt af lande som USA og Kina. \nDet er i EU\, at man beslutter fælles rammer for\, hvordan datacentrene skal drives og reguleres. Det gør de for eksempel ud fra energieffektiviseringsdirektivet\, hvor EU stiller konkrete krav til energiforbrug og genanvendelse af overskudsvarme\, og en række bæredygtighedsstandarder\, der skal sikre\, at klimamålene bliver overholdt. \nMen det er ikke i EU\, at man beslutter placeringen af datacentrene i medlemslandene. Det besluttes af nationale\, regionale og lokale myndigheder og private tech-selskaber som for eksempel Google\, Apple og Microsoft. I Danmark skal projekterne lige nu kun godkendes i byrådene. \nI dag står datacentrene for 2-3 procent af EU’s samlede elforbrug. Det store strømforbrug i datacentrene vil kunne komme til at spænde ben for resten af den grønne omstilling i EU og Danmark. Men omvendt vil placeringen af datacentre på europæisk jord være med til at sikre kontrol. \nKom til oplæg og debat\, hvor vi sætter fokus på EU’s rolle i udbygningen af datacentre og på de lokale problemstillinger\, som vi ser i Holbæk og i de andre lokalsamfund\, hvor datacentrene placeres. \n\nHvilke krav fra EU – og Danmark – kan der stilles til et lokalt privat datacenter som det foreslåede i Holbæk?\nBør beslutninger om datacentre løftes op på et nationalt niveau eller endda EU-niveau?\nHvad er behovet for datacentre i Europa og Danmark? Hvad bidrager de med til samfundet?\nHvilke udfordringer skaber datacentre for den grønne omstilling i EU?\nKan Europa blive uafhængig af udenlandske tech-selskaber og dermed sikre mere kontrol?\n\nOplægsholdere \n\n\n\n\n\n\n\n\n\nCaroline Anna Salling\nCaroline er postdoc ved Københavns Universitet og antropolog. Hun har i sin forskning særligt fokus på\, hvordan store infrastrukturprojekter herunder datacentre påvirker lokalbefolkning og klima. \n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\nLars Gårn Hansen\nLars er professor emeritus i miljøøkonomi ved Københavns Universitet og medlem af Det Økonomiske Råd fra 2015-2025. Han har blandt fagekspertise om klimaregulering og interaktionen af de kommunale med de nationale og europæiske klimamål. \n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\nAlberte Møller\nAlberte er aktiv i borgergruppen Et Grønt Holbæk. Gruppen har sat datacentre på dagsordenen i Holbæk kommune med research\, borgerinddragelse og politikerkontakt\, hvor de forsøger at oplyse om de mange udfordringer\, der kan være ved datacentre lokalt. \n\n\n\n\n\n\n\n\n\nModerator: Marcus Popov\, projektleder i DEO. \nTilmelding er nødvendig
URL:https://nejtileu.dk/event/datacentre-skal-danmark-vaere-hele-eus-serverrum/
LOCATION:Holbæk Bibliotek\, Nygade 9-13\, Holbæk\, 4300
CATEGORIES:Ekstern aktivitet,Offentligt arrangement
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;TZID=UTC:20261123T190000
DTEND;TZID=UTC:20261123T210000
DTSTAMP:20261001T153811Z
CREATED:20260925T083551Z
LAST-MODIFIED:20261001T153811Z
UID:679-1795460400-1795467600@nejtileu.dk
SUMMARY:Møde i Roskildekomitéen med gløgg og æbleskiver
DESCRIPTION:På mødet skal komitéen snakke om det nyetablerede Nej til EU og det lokale arbejde de næste måneder.
URL:https://nejtileu.dk/event/roskilde-moede-i-roskildekomiteen-med-gloegg-og-aebleskiver/
LOCATION:Byens Hus (Orangeriet)\, Stændertorvet 1\, 4000 Roskilde
CATEGORIES:Lokal aktivitet,Medlemsmøde
ORGANIZER;CN="Roskildekomiteen mod EU":MAILTO:kontakt@nejtileu.dk
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;TZID=UTC:20261124T160000
DTEND;TZID=UTC:20261124T170000
DTSTAMP:20261107T110032Z
CREATED:20261107T082152Z
LAST-MODIFIED:20261107T110032Z
UID:1201-1795536000-1795539600@nejtileu.dk
SUMMARY:Fyraftensmøde om EU's 28. regime
DESCRIPTION:Hvad betyder EU’s 28. regime for det danske arbejdsmarked. \nTalere: \nSøren Heisel forbundssekretær i 3F \nClaus von Elling formand for EFBWW \nEnhedslisten \n 
URL:https://nejtileu.dk/event/fyraftensmoede-om-eus-28-regime/
CATEGORIES:Ekstern aktivitet,Offentligt arrangement
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;TZID=UTC:20261125T190000
DTEND;TZID=UTC:20261125T210000
DTSTAMP:20261027T160453Z
CREATED:20261021T142132Z
LAST-MODIFIED:20261027T160453Z
UID:1109-1795633200-1795640400@nejtileu.dk
SUMMARY:Landsdækkende møde for medlemmer af Nej til EU
DESCRIPTION:Nej til EU holder det første virtuelt møde for medlemmer. \nDer gives en status for hvordan det går med opbygningen af netværket og et politisk oplæg\, hvor Connie Trudslev vil fortælle om EU’s 28. regime\, som er et angreb på de faglige rettigheder. \nMedlemmerne får direkte indbydelse med et link til mødet.
URL:https://nejtileu.dk/event/landsdaekkende-moede-for-medlemmer-af-nej-til-eu/
CATEGORIES:Landsdækkende aktivitet,Medlemsmøde
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;TZID=UTC:20270126T130000
DTEND;TZID=UTC:20270126T140000
DTSTAMP:20261028T092453Z
CREATED:20261028T092444Z
LAST-MODIFIED:20261028T092453Z
UID:1169-1800968400-1800972000@nejtileu.dk
SUMMARY:Kan EU sikre både energi og grøn omstilling?
DESCRIPTION:Krigene i Ukraine og Iran har blotlagt en stor sårbarhed: EU er fortsat dybt afhængig af fossile energikilder. Kan Kommissionens nye plan både styrke energiforsyningen og den grønne omstilling? DEO holder debatmøde om dette emne. \nEfter Covid-pandemien og Ruslands invasion af Ukraine er skrøbeligheden af EU’s energiinfrastruktur på ny blotlagt. Energipriserne er på himmelflugt\, og det rammer EU-medlemslandenes økonomier\, der i forvejen er udfordrede. \nInflationen stiger\, og væksten på tværs af EU-medlemslandene er fortsat lav. Det reducerer borgernes købekraft\, hvilket tidligere bl.a. har vist sig at slå ud i social utilfredshed\, polarisering og opkomsten af systemkritiske politiske bevægelser. I enkelte medlemslande har det endda været med til at afgøre parlamentsvalg. \nEn krise på flere niveauer \nKort sagt er meget på spil indenrigspolitisk\, mens EU samtidig er udfordret på hele tre niveauer på en og samme tid: \nSpændingerne omkring Hormuz-strædet har tjent som en lakmusprøve\, der har udstillet skrøbeligheden på energiområdet. Kritikken lyder\, at det går for langsomt med at få udrullet vedvarende alternativer – f.eks. er udrulningen af solcellepaneler ved at gå i stå. \nSamtidig er der også ved at opstå en ny energiafhængighed: For enkelte medlemslande er USA og Aserbajdsjan hovedleverandør af flydende naturgas (LNG). Der er altså tale om energipartnerskaber\, der både udfordrer EU’s behov for stabilitet\, dets grønne ambitioner og ikke mindst egne værdier. \nOmvendt spiller netop gas en central rolle for en europæisk økonomi\, der er ekstremt udfordret på dets konkurrenceevne. Netop konkurrenceevnen skal ifølge den såkaldte Draghi-rapport op i omdrejninger\, hvis EU skal gøre sig forhåbninger om at styrke udviklingen af selvopdyrkede grønne teknologier\, der kan styrke dets robusthed i fremtiden. \nKort sagt skal EU balancere mellem hensyn til en skrantende økonomi\, ustadige energipartnerskaber og en udfordret grøn omstilling. \nKan der balanceres mellem modstridende hensyn? \nDen balanceakt skal helst ske på en måde\, der sikrer\, at de europæiske indbyggere undgår at blive ramt af de værste følgevirkninger. Som modsvar til krisen i Iran fremlagde EU-Kommissionen i april 2026 handleplanen “AccelerateEU”: beskyttelse af forbrugerne mod prisstigninger\, styrkelse af EU’s energinet og investering i selvudviklet grøn teknologi er blandt Kommissionens løsninger. \nI Europa-Parlamentet har krisen også igangsat en debat om den langsigtede tilgang: Er energikrisen en anledning til at accelerere EU’s grønne omstilling\, og skal såkaldt innovationshæmmende regler på området fjernes\, eller er der også behov for en lempeligere tilgang til alternative CO2-tunge energikilder som fx kul til at holde industriens kedler kørende? \nDebatten i Parlamentet og EU-Kommissionens handleplan rejser således nogle helt grundlæggende spørgsmål: \n\nEr EU på et overordnet plan i stand til både at styrke sin konkurrenceevne og fastholde de grønne ambitioner?\n\n\nEr fortsatte energipartnerskaber med lande som USA og Aserbajdsjan en nødvendig løsning eller en ny afhængighed?\n\n\nEr forsyningssikkerheden robust nok til at håndtere fremtidige kriser\, eller er der behov for en større udnyttelse af fossile brændstoffer som fx olie og kul?\n\n\nHvilken rolle kan og skal Europa-Parlamentet spille i udformningen af EU’s energi- og klimapolitik?\n\nKom med til online-debat med de tre Europa-Parlamentsmedlemmer Villy Søvndal (SF)\, Niels Flemming Hansen (K) og Niels Fuglsang (S). De to førstnævnte sidder i EU-Parlamentets industri-\, forsknings- og energiudvalg (ITRE) og har talt for en øget opmærksomhed på henholdsvis den sikkerhedspolitiske og konkurrencemæssige dimension af EU’s energipolitik. Fuglsang er Europa-Parlamentets rapporteur\, eller hovedforhandler\, for direktivet om energieffektivisering\, der skal sikre udrulningen af vedvarende energi og energieffektiv infrastruktur. \nModerator: Marcus Popov\, projektleder i DEO. \nZoom-møde \nTilmelding nødvendig
URL:https://nejtileu.dk/event/kan-eu-sikre-baade-energi-og-groen-omstilling/
LOCATION:Zoom\, Nygade 9-13\, Holbæk\, 4300
CATEGORIES:Ekstern aktivitet,Offentligt arrangement
END:VEVENT
BEGIN:VEVENT
DTSTART;TZID=UTC:20270209T160000
DTEND;TZID=UTC:20270209T173000
DTSTAMP:20261028T093404Z
CREATED:20261028T093404Z
LAST-MODIFIED:20261028T093404Z
UID:1175-1802188800-1802194200@nejtileu.dk
SUMMARY:Er der håb for EU’s fredsdiplomati? 
DESCRIPTION:Siden Ruslands invasion af Ukraine har Europa-Kommissionen skabt en oprustningsfond\, styrket forsvarssamarbejdet og investeret massivt i ny militær teknologi. Spørgsmålet er om EU’s kapacitet inden for fredsdiplomati er fulgt med?  DEO holder debatmøde om emnet i Valby. \nDa verdens stormagter forhandlede atomaftalen med Iran i 2015\, var det EU\, der sad for bordenden som facilitator. I dag er den regelbaserede verdensorden under opbrud\, og EU’s rolle som diplomatisk brobygger er stærkt udfordret. EU blev i 2012 tildelt Nobels Fredspris for sit bidrag til fred\, demokrati og forsoning i Europa. Tretten år senere står EU over for en helt anden geopolitisk virkelighed. Kan EU fortsat gøre en forskel\, når internationale konflikter skal løses? \nSiden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har EU gennemført den største oprustning i samarbejdets historie. Med initiativer som ReArm Europe og den nye forsvarsstrategi Readiness 2030 skal medlemslandene investere op mod 800 milliarder euro i deres forsvar. Samtidig er verden blevet mere konfliktfyldt. Antallet af væbnede konflikter er nu det højeste siden afslutningen på anden verdenskrig. \nMen hvad kan EU når det kommer til fredsdiplomati? Unionen råder fortsat over en lang række diplomatiske redskaber - fra sanktioner og udviklingsbistand til handelsaftaler\, civile missioner og konfliktmægling. Samtidig er EU’s egen udenrigstjeneste\, EEAS\, under pres\, mens Europa-Kommissionen spiller en stadig større rolle på områder som handel\, migration og forsvar. Det rejser spørgsmålet\, om EU er ved at udvikle sig hurtigere som forsvarsunion end som fredsaktør? \nI løbet af aftenen ser vi klip fra Karen Stokkendal Poulsens prisnominerede dokumentar Forhandleren\, der følger EU’s chefforhandler Robert Cooper under dialogen mellem Serbien og Kosovo. Vi får også et eksklusivt indblik i hendes kommende dokumentar om EU’s rolle i forhandlingerne om atomaftalen med Iran (JCPOA). Filmklippene giver et sjældent indblik i den diplomatiske praksis bag lukkede døre og danner afsæt for debatten. \nDerudover skal vi høre om det europæiske fredsinstitut\, European Institute of Peace\, og deres arbejde med fredsdiplomati i mere end tyve konfliktområder verden over. Deres arbejde med konfliktforebyggelse\, dialog og understøttelse af fredsprocesser er tæt knyttet til EU og de europæiske stater\, men står samtidig udenfor almindelige statsstrukturer som giver dem mulighed for at bygge bro mellem diplomatiske aktører\, også uden at nogen nødvendigvis hører om det. \nSammen med panelet diskuterer vi blandt andet: \n\nKan EU stadig spille en rolle som global fredsaktør?\nHvad kan vi lære af forhandlingsprocesserne i Kosovo/Serbien og Iran?\nKan den model\, der samlede EU\, USA\, Rusland\, Kina\, Frankrig\, Storbritannien og Tyskland om Iran-aftalen\, inspirere en fremtidig fredsproces i Ukraine?\nHvordan påvirker krigene i Ukraine og Gaza EU’s muligheder for at mægle?\nHvad kræver det\, hvis EU igen skal være en troværdig diplomatisk brobygger?\n\nOplægsholdere \nIsabel Bramsen er freds- og konfliktforsker ved Lunds Universitet med særlig ekspertise i international mægling\, fredsprocesser og diplomati. Isabel er dette års modtager af Ebbe Kløvedal Reichs Demokratistafet. \nStine Lehmann-Larsen er vicedirektør ved European Institute of Peace (EIP)\, hvor hun leder internationale freds- og dialogindsatser i blandt andet Ukraine\, Israel og Palæstina. Hun vil give et indblik i EU’s muligheder og begrænsninger som fredsaktør. \nKaren Stokkendal Poulsen er dokumentarfilmsinstruktør med en baggrund i statskundskab og international politik. Hun står bag den prisnominerede dokumentar Forhandleren om EU’s rolle som mægler mellem Serbien og Kosovo og er aktuelt i gang med en ny dokumentar om EU’s rolle i forhandlingerne om atomaftalen med Iran. \nModerator: Kasper Tonsberg Schlie\, sekretariatsleder i DEO. \nVi glæder os til et dialogmøde med filmklip\, analyser og debat om EU’s muligheder for at skabe fred i en tid\, hvor magtpolitikken igen sætter dagsordenen. \nTilmelding nødvendig
URL:https://nejtileu.dk/event/er-der-haab-for-eus-fredsdiplomati/
LOCATION:Valby Kulturhus\, Teatersalen\, Valgårdsvej 4-8\, Valby\, 2500
CATEGORIES:Ekstern aktivitet,Offentligt arrangement
END:VEVENT
END:VCALENDAR