Med Maastricht-traktaten fra 1992 fik EU militære ambitioner. Lissabontraktaten, som trådte i kraft i 2009, satte også fokus på den militære opbygning i unionen og pålægger medlemslandene at forøge deres militære kapacitet.
EU har igennem årtier været i gang med at opbygge en militær union. Det er en udvikling i militære kapaciteter og samarbejde – ikke i sig selv dokumentation for, at EU har en egentlig hær.
De militære strukturer, EU allerede har oprettet, omfatter EU-kampgrupper, en militærstab og et militært hovedkvarter, der styrer militære EU-operationer. De viser, at EU har opbygget militære kapaciteter, men dokumenterer ikke i sig selv, at unionen er tæt på at have en egentlig hær. Opbygningen omfatter også støtte til våbenindustrien og eksport af våben.
I marts 2025 kom EU-Kommissionen med en hvidbog om den militære opbygning i unionen. Den havde en række ideer til fælles oprustning i EU som f.eks. nye artillerisystemer og luft- og missilforsvar. Hvidbogen blev fulgt op med en konkret plan for, hvordan ideerne kan føres ud i livet. EU beskriver selv militariseringen af unionen som ”ReArm Europe”. Det er ren krigsøkonomi, der indføres.
I kølvandet på krigen i Ukraine har EU’s medlemslande øget deres militærudgifter massivt, og udgifterne til militæret vil stige yderligere de næste år. I unionens budgetforslag for perioden 2028 til 2034 bliver der afsat 131 milliarder euro til oprustning, våbenindustri og rumfart, hvilket er en femdobling af udgifterne til militæret.
Danmark bidrager aktivt til denne militære opbygning. Med afskaffelsen af det danske forsvarsforbehold er Danmark en aktiv del af opbygningen af et EU-militær. Det bekræftes af den europapolitiske aftale, som Folketinget vedtog lige før jul i 2023. Her er der fokus på den militære dimension i EU med Danmark som en aktiv medspiller. Det er bekræftet i de forskellige regeringsgrundlag, som er kommet siden.
Nedenfor er der henvisninger til forskellige artikler om emnet. Listen opdateres hen ad vejen.
Den voksende militarisering gennemsyrer alt og alle, siger østrigsk forsker
Krig er en katastrofe, og oprustning skaber hverken jobs eller vækst, men har derimod store omkostninger for alt fra velfærd til klima, påpegede Gabriele Michalitsch på debatmøde den 20. oktober 2026 hos Global Aktion. “Danmark har oplevet den hurtigst voksende stigning i forsvarsudgifter i NATO’s historie”, sagde hun. Hun beskæftigede sig også med oprustningen i EU.
Læs Peter Kenworthys reportage i Arbejderen her i:
Carsten Andersens tale på Nej til EU’ stiftende møde
“EU har gang i en kraftig militarisering og krigsforberedelse. Jeg vil tale om, hvorfor det sker, og hvilke forandringer der sker, og jeg vil vise, at det er dyrt, det er farligt og det er udemokratisk. Verden er i forandring. Vestens eller USA’s verdensherredømme falder hastigt fra hinanden og det ændrer EU’s rolle og muligheder.”
Sådan indledte Carsten Andersen fra Aarhus mod Krig og Terror på Nej til EU’s stiftende møde i Aarhus den 19. september 2026.
Læs talen her:
Carsten Andersen tale om EU militær
Pjecetekst om EU militær
Folkebevægelsen mod EU udgav i 2023 pjecen ‘EU Militær’. Den beskriver hvordan EU langsomt har opbygget en militær dimension fra 1992 med Maastricht-traktaten og frem til opbygningen af den militære union.
Læs teksten fra pjecen her:
EU sender milliarder til oprustning og velfærden i budgetfængsel
EU finder hurtigt milliarder til militær oprustning, mens velfærd og sociale investeringer bremses af budgetregler.
ReArm Europe-planen skal mobilisere op til 800 milliarder euro frem mod 2030. Heraf kommer 150 milliarder euro gennem SAFE, hvor EU optager fælles lån og videreudlåner dem til medlemslandenes forsvarsinvesteringer.
Læs Ditte Marie Gyldenbergs artikel i Arbejderen:
EU sender milliarder til oprustning og velfærden i budgetfængsel
Hvidbog om oprustning i EU
Torsdag den 19. marts 2025 kom EU-kommissionens hvidbog “For det europæiske forsvarsberedskab 2030“.
Den blev fulgt op af et topmøde dagen efter. Her blev det besluttet, at kommissionen inden for 14 dage skal komme med en konkret plan for, hvordan hvidbogens ideer skal rulles ud. I hvidbogen er der forslag til konkrete initiativer til fælles oprustning i EU. Det er blandt andet nye artillerisystemer og luft- og missilforsvar.
Læs Svend Erik Christensens nyhedsartikel i Arbejderen:
EU vil femdoble oprustning
De europæiske skatteydere skal betale svimlende 131 milliarder euro til oprustning, våbenindustri og rumfart de næste syv år. Sådan lyder EU-Kommissionens forslag, “Et budget for et stærkere Europa”, der blev fremlagt 16. juni og dækker over perioden 2028 til 2034.
Beløbet svarer til en femdobling af det nuværende oprustningsbudget.
Læs Morten Larsens artikel i Arbejderen: