Foreningens navn er Nej til EU.
Foreningens formål er at oplyse om konsekvenserne af Danmarks medlemskab af EU, og at arbejde for Danmarks frigørelse fra EU.
Foreningens virksomhed er almennyttig, og åben for enhver, der tilslutter sig foreningens formål.
Stk. 1
Enhver, som støtter foreningens formål, og som indbetaler det fastsatte kontingent, kan blive medlem.
Stk. 2
Som medlem af foreningen har man ret til at deltage i foreningens aktiviteter og modtage indkaldelse til disse elektronisk. Det påhviler medlemmet selv at oplyse korrekt mailadresse mv.
Stk. 1
Foreningens indtægter kommer fra:
a) kontingenter fra individuelle medlemmer
b) frivillige bidrag
c) diverse statslige oplysningsmidler om EU
d) diverse fonde og organisationer
Stk. 2
Kontingent fastsættes af landstræffet.
Stk. 3
Koordinationsgruppen står for udarbejdelse af budgetforslag samt regnskab til landstræffet og ansvar for løbende budgetopfølgning.
Stk. 4
Foreningen tegnes økonomisk af to koordinationsgruppemedlemmer i forening. Der kan meddeles fuldmagter til foreningens konti.
Stk. 5
Der kan ikke optages lån, kassekredit eller erhverves fast ejendom i foreningens navn medmindre dette er vedtaget på et landstræf.
Stk. 1
Landstræffet er foreningens øverste myndighed. Det ordinære landstræf afholdes en gang om året i fjerde kvartal. Derudover kan Koordinationsgruppen indkalde til et ekstraordinært landstræf med en motiveret dagsorden.
Koordinationsgruppen skal indkalde til et ekstraordinært landstræf, hvis tredjedel af medlemmerne eller en tredjedel af Koordinationsgruppens medlemmer skriftligt anmoder herom.
Alle medlemmer har ret til deltagelse på landstræffet. Koordinationsgruppen sætter rammer for tilmelding.
Stk. 2
Det ordinære landstræf indkaldes skriftligt til samtlige medlemmer med mindst tre måneders varsel. Dette kan ske pr. mail samt på foreningens hjemmeside.
Stk. 3
På ordinære landstræf skal følgende punkter stå på dagsordenen:
a) Beretning
b) Fremtidigt arbejde
c) Indkomne forslag
d) Godkendelse af regnskab og budget
e) Fastsættelse af antal medlemmer af koordinationsgruppen og valg af ny
f) Koordinationsgruppe og suppleanter
g) Valg af revisor
Stk. 4
Landstræffet vælger en mindre Koordinationsgruppe. Størrelsen på koordinationsgruppen fastlægges på landstræffet. Ved valget stemmes på det antal kandidater, der skal vælges. De personer, der opnår flest stemmer op til det antal, udgør Koordinationsgruppen. Ved stemmelighed trækkes der lod. De to opstillede med flest stemmer uden at opnå valg, vælges som suppleanter.
Stk. 5
Landstræffet vælger en revisor uden sæde i koordinationsgruppen.
Stk. 6
Forslag, der ønskes behandlet på landstræffet, skal være Koordinationsgruppen i hænde senest tre uger før landstræffet og udsendes på maillisten senest 14 dage før landstræffet. Det samme gælder navne på kandidater til Koordinationsgruppen, der er opstillet indtil da.
Stk. 1
Koordinationsgruppen vælges af Landstræffet i henhold til § 5, stk. 4.
Stk. 2
Koordinationsgruppen er foreningens politiske og administrative ledelse mellem landstræfferne og udtaler sig i foreningens navn.
Stk. 3
Koordinationsgruppen er kollektivt ansvarlig for arbejdet og fordeler det organisatoriske arbejde imellem sig, herunder vælger en økonomiansvarlig jf. § 4.
Stk. 4
Koordinationsgruppen konstituerer sig herudover med egen forretningsorden og eventuelle talsperson.
Stk. 5
Koordinationsgruppen kan nedsætte arbejdsgrupper med deltagelse af medlemmer uden for koordinationsgruppen.
Stk. 1
Beslutning om foreningens solvente opløsning kræver vedtagelse på et ekstraordinær eller ordinær landstræf, hvor mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for opløsning. Forslag skal være fremsendt senest 1 måned før afholdelse.
Stk. 2
I tilfælde af foreningens opløsning træffer landstræffet en beslutning om anvendelse af foreningens eventuelle formue. Formuen skal anvendes til foreningsrelaterede formål, der ligner foreningens formål, og den må på intet tidspunkt udbetales til medlemmerne eller bestyrelsen.
Stk. 3
Til at forestå afviklingen vælger landstræffet to likvidatorer, som står for betaling af gæld, afvikling af forpligtelser og den endelige fordeling af midlerne.
Stk. 1
Disse vedtægter kan kun ændres på et landstræf. Ændringer skal ske med 2/3 flertal.
Stk. 2
Forslag til ændring af vedtægterne skal indsendes til Koordinationsgruppen senest 3 uger før landstræffet og udsendes med øvrige forslag.
Stk. 3
Disse vedtægter er vedtaget den 19. september 2026 i Aarhus.
Vedtaget 19. september 2026
