EU Inc. kan true overenskomstsystemer samt løn- og arbejdsvilkår i flere lande. Forslaget lægger op til, at selskaber med status af “EU Inc. virksomheder” skal følge reglerne for løn- og arbejdsvilkår i det land, virksomheden kommer fra, og ikke i det land, de arbejder i. Dermed kan selskaber operere i eksempelvis Danmark uden om vitale dele af det danske aftalesystem.
Det er derfor helt forståeligt, når den europæiske fagbevægelse, ETUC, advarer om, at EU Inc. bliver en motorvej for social dumping. Aktive danske fagforeninger advarer også og udtrykker frygt for, at EU Inc.-selskaber bliver et attraktivt redskab til økonomisk kriminalitet.
Tilbage i januar 2025 annoncerede EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen på et møde i World Economic Forum i Davos, hvad der var på vej: – I stedet for at håndtere 27 nationale lovgivninger bør innovative virksomheder operere under en såkaldt 28. ordning i hele Unionen med en fælles ramme for selskabsret, insolvens, arbejdsret, beskatning og så videre, forklarede hun.
I marts i år fremlagde EU-Kommissionen så forslaget. Den officielle begrundelse lyder, at det skal være lettere, billigere og mindre bureaukratisk at starte en ny virksomhed i EU-landene. Kort fortalt er EU Inc. en ny, digital selskabsform, der kan registreres på højst 48 timer, hvorefter myndighederne har fem dage til at fuldende godkendelsesproceduren. Det koster 100 euro, dvs. ca. 750 danske kroner, at oprette en EU Inc.-virksomhed.
Mens både fagbevægelse, arbejdsgiverorganisationer og Folketinget stod sammen om holdningen til mindstelønsdirektivet, er der mere slinger i valsen angående det 28. regime. Sagen har indtil nu været oppe i Folketingets Europaudvalg den 22. maj og den 18. september, hvor regeringen fik mandat til de videre forhandlinger. Generelt er de politiske meldinger positive. Der er al mulig grund til, at fagbevægelsen kridter skoene.
Nedenfor er der henvisning til forskellige artikler om emnet. Listen opdateres hen af vejen.
28. regime: Europas nye fast-lane motorvej – men kommer alle frem i ét stykke?
“EU-Kommissionens nye forslag om et såkaldt 28. regime skal gøre det lettere for virksomheder at operere på tværs af grænser i Europa. Tanken er enkel: I stedet for at skulle navigere mellem 27 forskellige regelsæt skal virksomheder frivilligt kunne vælge én fælles europæisk ramme med en hurtig indgang og en hurtig godkendelsesproces.”, sådan indleder Nadja Abelgren Olsen, chefkonsulent i EU og International, 3F et indlæg på Europabevægelsens hjemmeside. Men hun har dog også en kritisk tilgang, som kan læses i artiklen:
28. regime: Europas nye fast-lane motorvej – men kommer alle frem i ét stykke? – Europabevægelsen
3F’ere opfordrer til landsdækkende aktiviteter mod EU-angreb på faglige rettigheder og velfærd
Spørger man de tillidsvalgte 3F’ere fra hele Danmark, der mandag den 14. september 2026 var samlet i Esbjerg for at blive klogere på EU Inc., så har de afkodet dets alvorlige konsekvenser for det danske arbejdsmarked og i sidste ende den kollektive velfærd.
Læs Connie Trudslevs artikel i Arbejderen:
3F’ere opfordrer til landsdækkende aktiviteter mod EU-angreb på faglige rettigheder og velfærd
Nye EU-regler udgør den største velfærdsudfordring i 100 år
Den danske model står over for en af sine største og mest direkte trusler i nyere tid. To store EU-initiativer risikerer at rykke magtbalancen fuldstændig og åbne døren for massiv social dumping, lyder det fra 3F Esbjerg.
Læs Connie Trudslevs artikel i Arbejderen som optakt til mødet i Esbjerg den 14. september 2026:
Nye EU-regler udgør den største velfærdsudfordring i 100 år
Ansatte i våbenfirmaer må ikke vide, om de arbejder med kræftfremkaldende stoffer
EU-parlamentet har vedtaget en stor lovgivningspakke med overskriften “forsvarsberedskab og fremme af forsvarsinvesteringer samt vilkår for forsvarsindustrien”, der har til formål at deregulere – det vil sige udvande – lovgivning, der hidtil har beskyttet arbejdere og miljø, for at sætte gang i den europæiske våbenproduktion.
Læse Morten Larsens artikel i Arbejderen:
Ansatte i våbenfirmaer må ikke vide, om de arbejder med kræftfremkaldende stoffer