Taget til efterretning den 19.9 2026
NEJ TIL EU
Arbejdspapir 2026/27
Politisk vil NEJ TIL EU frem til næste landstræf holde øje med udviklingen i EU, der bevæger sig hen imod en egentlig statsdannelse. Vi vil informere om det, alt efter de menneskelige og økonomiske ressourcer. Det bør ske i samarbejde – både lokalt og centralt – med andre organisationer, som har EU-politikken som noget af deres fokus. Det er fx fagbevægelsen, miljøbevægelsen og fredsbevægelsen.
Opbygningen af organisationen
NEJ TIL EU er i de næste par år i en opbygningsfase. Det bliver hovedopgaven i det næste år. Organisationen skal fungere som et netværk mellem medlemmerne. Det er vigtigt, at det ikke er en topstyret organisation, men en organisation, hvor aktiviteten og initiativet kommer fra medlemmerne.
For at inddrage medlemmerne i arbejdet med de politiske emner skal der:
- Etableres en Facebookgruppe for medlemmerne
- Holdes to til tre årlige videomøder for medlemmerne med fokus på politiske emner og erfaringsudveksling
Der skal arbejdes med kontakt til og inddragelse af de tidligere lokale Folkebevægelseskomiteer og de tidligere kollektive medlemmer af Folkebevægelsen.
Det politiske fokus
NEJ TIL EU vil i den næste periode se på udviklingen af EU hen mod en egentlig statsdannelse. I perioden vil der være fokus på udvalgte emner, alt efter hvordan EU’s politik udvikler sig og berører befolkningen her i Danmark.
Formidling
NEJ TIL EU har flere metoder til formidling af arbejdet med EU-politikken:
Hjemmesiden
- Det EU-kritiske nyhedsbrev
- Sociale medier
- Lokale møder
- Uddelingsmateriale som fx aviser og flyers
